Gå til hovedindhold

Forstander Nana Eli Bach

Nana har et stort behov for at have mennesker omkring sig. Derfor betyder hverdagen sammen med de mennesker, der bor på Thorsgården og lever deres liv, noget ganske særligt.

  • Læs op

Indhold

    For Nana betyder det meget at have mennesker omkring sig. Hun bidrager til en god stemning, og det er vigtigt for hende at skabe noget sammen med andre. Derfor betyder hverdagen sammen med de mennesker, der bor på Thorsgården og lever deres liv, noget ganske særligt.

    Hver fredag griller Nana med beboerne og nyder de snakke og smil, det bringer med sig. Hun er tit med til frokosten, så hun kan høre, hvad beboerne ønsker. Alle har en fantastisk historie, og Nana ser det som et privilegium at få et indblik i beboernes levede liv. Det gør det også nemmere at tale om den sidste tid, hvilket er noget, Nana prioriterer højt. Hun nyder at se beboerne blomstre, når de flytter ind på Thorsgården.

    Nana er gift og bor i Højbjerg i et bofællesskab. Hun har to voksne sønner. I sine ferier tager Nana gerne til Østrig for at vandre i bjergene. I hverdagen elsker hun at dyrke yoga og at cykle, og hun cykler altid på arbejde. Det giver hende energi og en bevidsthed om at tage styringen af sit liv, hvilket hun også ønsker, at beboerne gør.

    Sidst opdateret: 26. oktober 2023