Gå til hovedindhold

Boliger

Se mere om boliger og faciliteter på Malling Plejehjem.

  • Læs op

Indhold

    Boliger på Malling Plejehjem

    Malling Plejehjem åbnede 1. november med de første 20 af i alt 38 boliger.  

    De resterende 18 boliger, som alle ligger i den nybyggede hovedbygning kan endnu ikke åbne på grund af en verserende syn- og skønssag, som skal afklare, om byggeriet opfylder alle krav til brandsikkerhed fuldt ud. 


    Status maj 2024
     

    Forventningen i Aarhus Kommune er, at den endelige afgørelse på syn- og skønssagen vil foreligge inden juli 2024. Bliver udfaldet af syn- og skønssagen, at byggeriet ikke opfylder alle krav til brandsikkerhed fuldt ud, skal hovedbygningen gennemgå de nødvendige bygningsmæssige ændringer.

    I givet vil arbejdet blive sat i gang straks efter afgørelse og det forventes at tage 6-12 måneder.  

    Viser syn- og skønssagen, at hovedbygningen opfylder alle krav til brandsikkerhed fuldt ud, vil hovedbygningen åbne i det tidlige efterår. At hovedbygningen ikke kan åbne fra første dag, skyldes, at der først skal ansættes personale. Malling Plejehjem har fået mange interessetilkendegivelser fra uddannet personale, der ønsker ansættelse, når hovedbygningen åbner.  


    Hvis du gerne vil bo på Malling Plejehjem
     

    Alle 20 boliger på Malling Plejehjem er pt. besatte.  

    Plejehjemspladser tildeles efter behov, hvorfor der ikke kan gives en præcis vurdering af, hvor lang ventetiden er på at få en bolig på Malling Plejehjem. 

    Hvis du gerne vil visiteres til en bolig på Malling Plejehjem, skal du kontakte Sundhed og Omsorgslinjen på telefon 87 13 16 00. 

    Sidst opdateret: 15. maj 2024