Anette nyder at have forskellige typer mennesker omkring sig og sætter pris på forskelligheden. Det er vigtigt for hende at kunne snakke om både nemme og svære emner, og hun kan godt lide at finde vejen ind til det enkelte menneske. Hun elsker kage og et glas vin. Til gengæld går hun også meget op i træning og med en fortid som styrkeløfter, er det mest sport, som virkelig kan mærkes, der trækker i hende. Hun løber ofte og går mange lange ture med sine venner. Det er vigtigt for hende, at tingene er i balance. En tur til beboerne i træningsrummet på Fuglebakken kan gøre Anette i godt humør - der er altid en god stemning deroppe. Der bliver svedt, grinet og ikke mindst skabt relationer. At holde sig i gang så længe som muligt vægtes højt på Fuglebakken. 

Her skal være hjemligt, og det betyder meget for mig, at man på Fuglebakken føler sig tryg og godt tilpas, og at gangene genlyder af latter og liv der leves.
Anette Sindberg

Til eftermiddagskaffen nyder Anette at være med til at hygge med beboerne, og når hun har tid, er hun også med til sang- og dansecafe. Hun elsker at være ude blandt beboerne.