Vibeke oplever, at musik, rytmer og sang åbner op for borgernes lyst til at fortælle om deres liv. Derfor er det vigtigt for hende at skabe rum til dialog og hyggelige stunder med borgerne i hverdagen.

Det er vigtigt for mig, at borgerne får mulighed for at forme deres hverdagsliv, som de ønsker det, og derfor er der forskellige tilbud om aktiviteter på Sifsgård.
Vibeke Kragh Sørensen

På baggrund af borgernes ønsker vægter Vibeke fælles oplevelser og ture ud af huset, hvor også pårørende er meget velkomne til at deltage.

Det betyder meget for Vibeke, at vi i hverdagen gør tingene sammen med borgeren, og at det er borgeren, der sætter dagsordenen i deres eget liv og selv træffer valg.

Vibekes dør står næsten altid åben for borgerne og besøgende, og på Sifsgård er der altid kaffen på kanden.