Birgitte elsker at høre folk snakke og grine i hængesofaen i haven. Sofaen var et ønske fra beboerne, og Birgitte synes, at det er vigtigt at inddrage dem i beslutningerne. Hun er en meget impulsiv person. Da beboerne ønskede sig kaniner, sørgede hun for, at de var der næste dag. Når der er mulighed for det, deltager Birgitte i hverdagslivet på Hørgården. 

Det er vigtigt for mig, at der på Hørgården bliver lavet aktiviteter, som man ville gøre i ethvert andet hjem. I weekenden bliver beboerne derfor tilbudt portvin og aftenkaffe, og tit arrangeres der en bustur.
Birgitte Asmussen

Hun ser altid mulighederne frem for begrænsningerne og får overskud af alle de gode hverdagshistorier, som hun opfordrer medarbejderne til at dele med hinanden og de pårørende. Hun elsker at være sammen med beboerne og familie og venner; at skabe relationer med nærvær - med og uden ord. Det er i mødet med hinanden, vi mærker livet! Birgitte læser gerne den samme bog flere gange, hvis den har gjort indtryk på hende. Hun kan godt lide at bruge sine hænder til kreative ting, såsom at lave smykker eller at male. Det er vigtigt for hende, at man prøver noget nyt og har det sjovt, så hun er startet til zumba med sine to teenage-døtre. Derfor lytter hun også meget til, hvad beboerne ønsker, så de kan mærke, at de bliver set og hørt og får den bedst mulige hverdag.