Error loading Partial View script (file: ~/Views/MacroPartials/DocumentList.cshtml)

 

 

 

Dagligdagen går med hverdagslivets aktiviteter, som fx at stå op, spise, snakke med medbeboere og personalet, forskellige aktiviteter, se TV, høre radio. Vi hjælper dig med de ting, du har brug for hjælp til, så du vedligeholder eller øger din funktionsevne og har en god hverdag. Som beboer har du en forløbsansvarlig og en kontaktperson, som er de to personer, der følger dig tættest, men du vil møde flere forskellige personer på plejehjemmet, fx også elever og studerende.

Aktiviteter

 

 På infoskærmen kan du se oversigt over ugens fællesaktiviteter. Du kan fx deltage i:

  • Danse-café
  • Banko
  • Musik og sang med Vagn og Andreas, som spiller og synger for os på 2 forskellige ugedage
  • Gymnastik
  • Gå-ture, bl.a. i Vejlby Park, som vi aktivt er med til at udvikle
  • Udflugter i vores bus
  • Større, årlige arrangementer, fx grillfest, advents-arrangement i caféen og pårørende-aften om demens

Som beboer kan du aftale individuelle oplevelser sammen med personalet, og du er også meget velkommen til at komme med forslag til fælles aktiviteter. Plejehjemmet ligger i samme bygning som lokalcenter Vejlby, hvor der er mange forskellige aktiviteter, som du kan deltage i. Der er for eksempel gudstjenester i lokalcentrets café, og frivillige står klar til at hjælpe dig derhen, hvis du har brug for det.

Rigtig mange af vores aktiviteter er drevet af pårørende og frivillige. Sammen kan vi skabe de rigtig gode oplevelser for beboerne. Har du mod på at give en hånd med, så kontakt forstander Lene Rosenkrantz Josefsen på tlf. 41 85 89 59  eller e-mail: lrj@aarhus.dk.

I Område Christiansberg er der desuden ansat en oplevelsesmedarbejder til at skabe aktiviteter for beboerne:
Andreas Arendt, tlf.: 51 57 58 02 eller e-mail: andare@aarhus.dk

Mad og fællesskaber

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

På hver etage er der en fællesstue, hvor vi spiser sammen. Vi går op i, at måltiderne er en stund, hvor vi hygger os sammen. Du er meget velkommen til at komme med ideer til menuen eller til at hjælpe med borddækningen. Vores 3 ernæringsassistenter laver næsten al maden fra bunden af. De bager, sylter og kokkerer, og vi er stolte af maden i huset. Vi får tit ”mormor-mad”, men prøver af og til også lidt nyt.

Fælleslokaler

Vores fællesstuer er store, og de fungerer både som spisestue og opholdsstue. I fællesstuerne afholder vi forskellige arrangementer, hvor også pårørende er velkomne til at deltage. I den ene fællesstue bor vores søde kanariefugle. 

Udeliv

Vi sætter stor pris på udelivet og prøver at komme ud på gåtur så ofte som muligt. Vi har flere pæne terrasser og gårdhaver, så der er rig mulighed for at få en mundfuld frisk luft. I den ene gårdhave har vi guldfisk.

Kæledyr

Generelt er kæledyr velkomne. Vi ser det som en berigelse af hverdagslivet. Husk at kontakte forstander Lene Rosenkrantz Josefsen på telefon 41 85 89 59, hvis du overvejer at medbringe et kæledyr. Det er vigtigt for alle parter, at der er en god plan for pasningen af dit kæledyr, inden du flytter ind.