Det er meget vigtigt for mig, at beboerne bliver behandlet med værdighed og den respekt, de fortjener. Derudover skal jeg selvfølgelig sikre mig, at mine medarbejdere har en høj faglighed, så de kan give beboerne den bedst mulige pleje.

Jeg har en drøm om, at vi på Borgvold får besøgshunde, besøg af børn og børnehaver for at skabe liv på tværs af generationer. Selvfølgelig med den enkelte for øje at det er et værdigt ældre menneske, man sidder overfor. Beboerne har alle oplevet en masse gennem livet, og det skal vi have respekt for.

På Borgvold skal vi skabe det gode hverdagsliv ud fra det, der giver værdi for den enkelte og med udgangspunkt i, hvad den enkelte beboer gerne vil. Vi skal være et åbent plejehjem, hvor der skal have sociale kontakter udadtil og med masser af besøgende. Jeg ville kunne gå forbi beboerne på gangen og se det glimt i øjet, der er tegn på, at de har haft en god dag igen i dag. Jeg sætter i det hele taget det sociale meget højt.

Privat er jeg også meget socialt anlagt. Jeg er et familiemenneske, som elsker at få besøg af venner og bekendte. Jeg nyder naturen, både lange gåture, men også at gå i haven og drivhuset derhjemme. Jeg elsker blomster, og man ser mig tit i blomstrede kjoler.

Kontaktoplysninger:
feal@aarhus.dk
Tlf.: 51 57 69 76