Helle elsker de små snakke med beboerne. Det er vigtigt for Helle med en personlig og direkte tilgang til alle beboerne. I sin fritid dyrker hun gymnastik, hvilket hun har gjort, siden hun var en lille pige. Helle og beboerne har en fælles forkærlighed for havearbejde og naturen. Hun bor med skov, strand og natur lige uden for sin dør. På Koltgården nyder hun de muligheder, haven skaber for alle. Det at kunne fornemme årets gang helt tæt på betyder meget for hende. Helle kalder køkkenet hjertet af huset. Hun holder selv af at lave god og sund mad, og det er vigtigt for hende, at også beboerne får lækker mad, der er lavet fra bunden.

Det er vigtigt for mig, at beboerne bliver hørt i forhold til fx livretter, men også hvilke aktiviteter der skal være i huset.
Helle Zanchetta Jensen

Koltgården er Eden-registreret plejehjem, og de værdier betyder meget for Helle.