Frisættelse

Frisættelse skal give større lokal frihed på det enkelte plejehjem, så medarbejdere og ledere i samarbejde med pårørende og borgere får større handlerum og frihed til tæt på og sammen med borgerne at skabe nye veje til velfærd.  

Formålet med frisættelse er at skabe mere rum for faglighed, fleksibilitet og frihed.

Frisættelsen består af lokale konkrete prøvehandlinger. Læringen fra frisættelse skal bruges bredt på plejehjemmene og i Sundhed og Omsorg.

I 2025 blev projektet udvidet og forlænget, så perioden nu løber til og med 2029 med i alt 15 plejehjem.

• Åbygård
• Malling
• Vejlbygade
• Egely
• Ceres Huset
• Kristiansgården
• Fuglebakken
• Næshøj
• Carl Blochs Gade
• Hestehavehusene
• Skæring
• Havkær
• Thorsgården
• Søholm
• Jasminvej

Den faglige ramme beskriver, at processen for frisættelse tager udgangspunkt i tre principper.

• Bottom-up-perspektiv: Et af de helt bærende principper i frisættelse er, at prøvehandlingerne tager udgangspunkt i lokale ideer på de enkelte plejehjem.
• Nysgerrighed og risikovillighed: Alle frisatte plejehjem har politisk opbakning til, at prøvehandlingerne ses som et fælles laboratorium, hvorfra læring opstår. Vi står sammen, både når det går godt, og når der er noget, der er svært.
• Tillid, åbenhed og læring: Der er løbende fælles vidensdeling og læring af resultater, dilemmaer og udfordringer internt og eksternt. Gennem hele perioden skal sikres en solid understøttelse af plejehjemmene og de lokale prøvehandlinger med den rette ekspertise, viden og kompetencer på tværs af Sundhed og Omsorg og med ekstern inspiration.

Her kan du hente rammebeskrivelsen: Rammebeskrivelse for frisættelse af plejehjem

Prøvehandlingerne tager på det enkelte plejehjem afsæt i, hvad plejehjemmet ønsker og ser potentiale i at arbejde med. Det vil altså sige, at arbejdet med frisættelse tager udgangspunkt i en drøftelse lokalt blandt ledere og medarbejdere i samarbejde med pårørende og beboere.  

Eksempler på frisættelse: 

• Arbejdsgange og retningslinjer:  Dokumentation, vejledninger og arbejdsgangsbeskrivelser, registreringer mv.

• Velfærdsteknologi: Afprøve ny teknologi, hjælpemidler mv.

• Andre planlægnings- og arbejdsformer: Selvtilrettelæggelse, medindflydelse på arbejdet, fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelse, teamorganisering mv.

• Det åbne plejehjem og civilsamfund: Nye former for samarbejde med civilsamfund, bestyrelsesformer, plejehjemsråd.

• Rammer og visitation: Frihed til at skabe egen profil ved fx ændret visitation/andre boformer. Samarbejde med hjemmepleje mv.

Aarhus Kommune besluttede i den indledende fase at tilknytte en ekstern følgeforskning til frisættelsesprojektet. Formålet er at få et eksternt blik på frisættelsestiltagene med fokus på læring og opsamling af både processen samt virkning.