Ceres Huset
Frisættelse af Ceres Huset

Hvad har vi sat i gang af prøvehandlinger?
Digital knapløsning til sundhedsjournal: Sygeplejerskerne har direkte adgang til sundhed.dk. Det sparer tid og giver hurtig adgang til sundhedsfaglig viden på tværs af kommune, region og almen praksis.
Forløbsmodellen er justeret: Alle beboere er i Varigt Forløb fra indflytning. Borgerkonferencer, som er tilpasset den enkelte, holdes hver 6.-12. måned. Vi arbejder med fast forløbsansvarlig og kontaktperson for at skabe tryghed og kontinuitet.
Afskaffelse af funktionsevnetilstande: Mindre dobbelt- og tripledokumentation, færre steder at orientere sig ved vagtstart og færre steder at opdatere journalen. Vi sigter mod én samlet journal frem for siloopdeling mellem sundhedslov og servicelov.
Ingen ydelser efter Serviceloven: Indtil den nye ældrelov trådte i kraft, oprettede vi kun én ydelse (til økonomiafregning). Det frigav tid til beboerne.
Vores drømme videre
- At beboere ved indflytning får en samlet pakke, som dækker omsorgstandpleje, kompressionsstrømper, blebevilling og kørsel til læge/speciallæge. Det vil sikre hurtigere og mere værdig hjælp.
- At reducere bevillinger, booking og dokumentation for vedligeholdende træning (§86,2).
Hvad har vi lært?
- Frisættelse lyder enkelt, men er i praksis komplekst og tidskrævende.
- Hvor starter man - hvad skal ændres, og hvad skal bevares?
- At inddrage medarbejderne i beslutningerne.
- Ændringer påvirker også andre afdelinger og samarbejdspartnere. Det kræver mod, dialog og koordinering.
- Det er vigtigt at alle føler sig taget med - ellers risikerer man, at toget kører uden nogen ombord.
Frisættelse kræver:
- Stort ledelsesengagement
- Tid, tid og atter tid
- Plads til tvivl og spørgsmål
- En forståelse for, at der ikke findes en færdig opskrift – det er en proces, vi skal forme sammen.