Om frisættelse

Hvorfor frisættelse?  

Frisættelsen skal give større lokal frihed på det enkelte plejehjem, så medarbejdere og ledere i samarbejde med pårørende og beboere får større handlerum og frihed til tæt på og sammen med borgerne at skabe nye veje til velfærd.  

Formålet er at skabe mere rum for faglighed, fleksibilitet og frihed. Det skal gerne frigøre tid og resurser til gavn for beboerne, men også polstre os til en fremtid, hvor vi skal bruge vores tid og ressourcer så klogt, som vi overhovedet kan. Med frisættelse får plejehjemmet større mulighed for at finde de individuelle løsninger sammen med og hos den enkelte beboer.  

Frisættelsen skal munde ud i konkrete prøvehandlinger, men samtidigt være med til at skabe organisatorisk læring, hvor kultur, styring, måden vi driver politik og ledelse på er i spil, og hvor vi afsøger nye veje til at bedrive borgernær velfærd. 

Hvordan?  

Prøvehandlingerne skal på de enkelte plejehjem tage afsæt i, hvad plejehjemmet ønsker og ser potentiale i at arbejde med. Det vil altså sige, at arbejdet med frisættelse skal tage udgangspunkt i en drøftelse lokalt blandt ledere og medarbejdere i samarbejde med pårørende og beboere.  

Eksempler på frisættelse: 

• Arbejdsgange og retningslinjer:  Dokumentation, vejledninger og arbejdsgangsbeskrivelser, registreringer mv.

• Velfærdsteknologi: Afprøve ny teknologi, hjælpemidler mv.

• Andre planlægnings- og arbejdsformer: Selvtilrettelæggelse, medindflydelse på arbejdet, fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelse, teamorganisering mv.

• Det åbne plejehjem og civilsamfund: Nye former for samarbejde med civilsamfund, bestyrelsesformer, plejehjemsråd.

• Rammer og visitation: Frihed til at skabe egen profil ved fx ændret visitation/andre boformer. Samarbejde med hjemmepleje mv.

Dokumenter