På Vestervang 42 er det vigtigt for os, at gæster føler sig velkomne og har lyst til at blive en del af hverdagen. Der er altid kaffe på kanden, og vi nyder, når gæster bidrager til hyggeligt samvær, får lyst til at spise med eller kommer med ideer til arrangementer.

Aktiviteter

Rigtig mange af vores aktiviteter er drevet af pårørende og frivillige. Sammen kan vi skabe de rigtig gode oplevelser for beboerne. Har du mod på at give en hånd med, så kontakt forstander Lene Trøiborg, tlf. 29 13 60 32, e-mail: ltr@aarhus.dk.

I Område Midt er der desuden ansat en oplevelsesmedarbejder til at skabe aktiviteter for beboerne:
Thorkil Bisgaard, tlf. 22 46 24 62, e-mail: tbg@aarhus.dk.

Eksempler på aktiviteter:

  • Musikalsk underholdning
  • Besøg af vuggestue og mødregrupper
  • Besøgshunde
  • Ugentlige ture ud af huset
  • Herregruppe
  • Fejring af årets højtider

Mad og fællesskaber

Plejehjemmets fællesarealer skal være hjemlige og en æstetisk oplevelse, hvor sanserne bliver stimuleret af duften af hjemmelavet mad, sang, musik, ture i det fri og stille nærvær. Forstanderen, Lene, holder af hverdagen, og i hverdagen skal der være plads til fest, farver og gerne lidt skøre indfald.

Fælleslokaler

På Vestervang kan du låne et mindre selskabslokale, hvis du har gæster eller vil holde en fest. Dine gæster er også velkomne til at benytte køkkenets faciliteter, når de besøger dig.

Udeliv

Når lejligheden byder sig, benytter vi vores dejlige, grønne oase i gårdhaven.

Træning

Vi har vores eget træningslokale, som beboere kan benytte - og også få hjælp fra fysioterapeuten i huset.