Gå til hovedindhold

Forstander Ann Carina Jespersen

Jeg lægger stor vægt på at være en nærværende leder. Både for personale og beboere. Jeg har godt nok et kontor, men jeg vil faktisk meget hellere være ude på afdelingerne og mærke, hvad der sker.

  • Læs op

Indhold

    På Hedevej har vi fem forskellige huse med forskellige beboere. Min opgave er at få de forskellige huse til at være ét sted og skabe en helhed. Jeg og mit personale er her for borgernes skyld. Vi er her, fordi vi ønsker at være sammen med borgerne. Det er vigtigt, at vi har et positivt menneskesyn, og vi skal have øje for, at vi er meget mere end plejepersonale. Vi skal hjælpe beboerne med at skabe en meningsfuld tilværelse og et godt liv.

    På Hedevej skal vi have et velfungerende plejehjem med et godt arbejdsmiljø og positivitet. Beboerne skal mærke, at vi som personale gerne vil være sammen med dem. Hedevej skal være et dejligt sted at bo, og beboerne skal være medbestemmende omkring, hvad de gerne vil og skal være herre i eget hus. Alle beboerne er forskellige, og det skal vi have respekt for. Vi skal alle være glade og stolte af vores plejehjem.

    Når jeg tænker på fritid, tænker jeg på håndbold. Jeg har en rigtig håndboldfamilie, hvor min datter har spillet på eliteplan og min søn lige et begyndt at spille elitehåndbold, så der går rigtig meget tid med at køre til haller og få logistikken til at gå op og være der for børnene. Derudover har vi tre hunde, som skal passes og luftes, så jeg keder mig sjældent.

    Sidst opdateret: 9. januar 2024