Gå til hovedindhold

Pårørende og frivillige

Se hvem du kan kontakte, hvis du vil være frivillig. Læs også om vores afdelingsbestyrelse og udviklingsråd.

Indhold

    Vi har et aktivt udviklingsråd og afdelingsbestyrelse ved plejehjemmet, der bl.a. støtter op omkring de årlige fester og campingvognsugen.

    Frivillig

    Frivillige er altid velkomne på plejehjemmet, og i vores aktive korps har vi cyklepiloter, en besøgshund, buschauffør samt en sanger og musikanter. Måske er du selv pårørende til en beboer på plejehjemmet og ønsker, at der sker lidt mere i løbet af ugen? Eller måske har du bare lyst til at gøre en forskel i andre menneskers liv? For at vi kan skabe en spændende hverdag for beboerne, er vi helt afhængige af din hjælp som frivillig. Du kan være med til at skabe glæde i mange menneskers liv, og det behøver ikke være en fast ting, du gør. Vi er taknemmelige for din hjælp, uanset om det blot er for et par timer, eller en gang om ugen, måneden eller året.

    Hvad har du lyst til? Kontakt forstanderen på Hedevej: 

    Ann Carina Jespersen: 41 85 53 04 eller mail anncj@aarhus.dk

     

    Afdelingsbestyrelsen

    Det man på mange plejehjem kalder et beboer- og pårørenderåd, kalder vi for bestyrelsen af plejehjemmet.

    Det er af stor betydning at inddrage beboere, familie og pårørende i hverdagen i byens plejeboliger. 

    Beboerne er, så vidt de har ressourcerne og overskud til det, en naturlig del af afdelingsbestyrelsen på plejehjemmet. Familie eller beboernes pårørende er også meget velkomne i bestyrelsen og kan dermed deltage i samarbejdet om at skabe det gode hverdagsliv. 

    Bestyrelsen og plejeboligenheden har et fælles ansvar for at skabe gode og trygge forhold og en god hverdag for beboerne.

    Sidst opdateret: 26. oktober 2023