Gå til hovedindhold

Boliger og indretning

Læs mere om boliger og indretning på Kongsgården.

  • Læs op

Indhold

    Indretning

    Hjemliggørelse-projekt på Kongsgården

    Thorsen Arkitekter ved Lene Skydt Thorsen har udarbejdet den sansestimulerende indretning til hjemliggørelse-projektet på Plejehjemmet Kongsgården.

    Projektet er udarbejdet med sansestimulerende indretningsmiljøer, hvor de fysiske rammer skal bidrage til et aktivt og stimulerende hjemligt hverdagsliv for beboerne, pårørende samt personalet på Kongsgården.

    Sansestimulerende og hjemlig indretning samt arkitektur kan være med til at fremme glæde og livskvalitet for dem, der bor og arbejder i huset, samt skabe ro og tryghed omkring den demensramte borger, som ofte lider af angst og uro.

    Indgang

    Når man ankommer til plejehjemmet Kongsgården, skal det være imødekommende og trygt samt behageligt at ankomme. Der skal være årstidens farver og blomster i krukkerne, figurer og lanterne med lys og andet der signalerer ”Velkommen til huset og velkommen indenfor.” Bænkene udenfor er attraktivt placeret med hynder, så både beboer, pårørende og personale synes, at det er dejligt at sidde der.

    Foyer

    Når man træder ind i Foyeren, skal man føle sig velkommen og føle sig glad og veltilpas. Anretterkøkkenets placering betyder, at der dufter af nybagt brød og kager når man træder ind på plejehjemmet.

    Beboerne skal føle tryghed, når de sidder og ”venter” på besøg eller venter på at blive hentet, eller de kan bare nyde at sidde og kigge ud.

    Foyeren er indrettet så den opleves som et ”ude/inderum”, der indbyder til at sætte sig, og der skal være noget sansestimulerende at forholde sig til. Det kan også få en demensramt dørsøgende beboer til at stoppe op, så risikoen for at beboeren forsvinder ud ad døren mindskes. Der skal være blomster og anden udsmykning alt efter årstiden.

    Wayfinding - at finde rundt

    Wayfinding starter i Foyeren, så det er let at finde rundt for beboerne, pårørende, personalet og gæster til huset. Når man træder ind ad døren, skal man hurtigt kunne orientere sig og wayfinding er integreret i indretningen/udsmykningen, som en naturlig del af huset.

    Gangene

    Hver etage har sin farve, og der er to temaer på hver etage. Der er i alt 6 temaer, som hver skaber en sansestimulerende oplevelse, hygge og ro samt genkendelighed svarende til temaet. Beboerne vil derved lettere kunne finde rundt i huset og kan huske, at de fx bor ved Rejsetemaet, Vesterhavet eller Skoven – eller ved billedet af ræven, strandskallerne eller bøgegrenen.

    Torvepladsen/atriumgården

    Torverummet er et fantastisk rum med mange funktioner. Det er et fleksibelt rum og et fællesrum for mange arrangementer - og har udtryk som et torv eller en markedsplads - inspireret af de danske og sydeuropæiske torve og markedspladser.

    Den røde farve tilfører også en varme og et visuelle blik en sanseoplevelse, når man går på gange på etagerne og kigger ned i atriumgården.

    De ”franske altaner” i gårdrummet med altankasser og med planter og grønt tilfører Torvepladsen et grønt og en farverig stemning til sanserne, samt et sted der giver ro og tryghed.

    Torverummet skaber ramme for et musikhjørne, hvor beboere og gæster kan sidde både i små grupper eller en større forsamling. Der er mulighed for en lille cafe til torsdagsbaren, fælles restaurantaften, herre -og damefrokoster, petanque og andre aktiviteter.

    Torvepladsen før Projekt Hjemliggørelse

    Torvepladsen før hjemliggørelse-projektet

    Torvepladsen efter Projekt Hjemliggørelse

    Torvepladsen efter hjemliggørelse-projektet

    Spisestuerne

    Beboerne opholder sig ofte meget i spisestuerne. Det er her de opholder sig flest dagtimer, udover i deres egen bolig. Mange ældre er småtspisende, og måltiderne er ofte de sociale timer i løbet af dagen sammen med andre beboere, personalet og de pårørende.

    Spisestuerne er et meget vigtige rum på et plejehjem. Derfor skal disse rum være imødekommende, sanselige og hyggelige samtidig med, at de er funktionelle.

    Væggene er malet i en varm farve og der er hygge i form af tapet, store billeder, lys på bordene, blomster (fx evighedsblomster el. tørrede, kunstige).

    Der er et menuskilt på bordene så beboerne kan se hvad de skal have at spise.

    Der er planter og ”nips” - nyt og gammelt, pynteting, sjove køkkenting, hyggeting og reminiscenseffekter (ting der pirrer erindringen), så der bliver en sansestimulerende, glad og hyggelig stemning i spisestuerne.

    Opholdsstuerne

    Opholdsstuernes møbler koncentrerer sig omkring el-pejsen og TV, som er det centrale i stuen og som beboerne sidder og hygger sig omkring.

    Opholdsstuerne er mere private/intime og hyggelige områder.

    Der sidder også i perioder beboere og spiser i opholdstuerne.

    Fakta om boligerne

    Hvis du gerne vil visiteres til en bolig på Kongsgården, skal du kontakte Sundhed og Omsorgslinjen på telefon 87 13 16 00.

    Sidst opdateret: 3. januar 2024