Velkommen
Plejehjemmet Madsbjerg i Højbjerg blev indviet i 2001 og har i alt 60 boliger fordelt på to etager.
Ulla Merete Bachmann
Min opgave som forstander er at være med til at få skabt et godt sted for både beboere, pårørende og medarbejdere. På Madsbjerg skal der være rart at være, der skal være grin og smil, og alle skal føle sig taget godt af.
En meget vigtig værdi for mig er imødekommenhed og at være rollemodel på det område. Det gælder både for de folk, der kommer på besøg, men også i forhold til beboerne og deres ønsker. De er alle forskellige mennesker, og vi skal så vidt muligt forsøge at imødekomme deres individuelle ønsker. Madsbjerg er beboernes hjem, og de skal selv være med til at bestemme, hvad de vil og hvornår i det omfang, det er muligt. Vi skal kigge på de rammer, vi har, og se, hvordan vi bedst muligt kan få tingene til at ske.
Jeg vil arbejde hen mod, at vi får skabt en kultur, hvor alle kan vokse. Som forstander skal jeg få mine medarbejdere til at trives og få det bedste frem i dem. Hvis de trives og vokser, kan de være mere for beboerne.
Når jeg har fri, bruger jeg meget tid i naturen. Jeg kan godt lide at gå lange ture med min hund ved både skov og strand, jeg kan godt lide at cykle ture og jeg nyder også at læse en god krimi.