Medarbejder på Malling Plejehjem
Vi søger dedikerede og engagerede medarbejdere til at åbne Malling Plejehjem.
Som ny medarbejder vil du være en vigtig del af opstarten af et helt nyt plejehjem. Du vil være en vigtig medspiller i udviklingen af gode rutiner og arbejdsgange, og dine idéer og input vil være med til at forme plejehjemmets identitet og kultur.
Plejehjemmet forventes at tage imod de første beboere den 1. november, og som en del af holdet vil du spille en afgørende rolle i at skabe og etablere rammerne for en tryg overgang til livet på plejehjem for husets nye beboere.
Som medarbejder vil du tiltræde din stilling den 1. oktober. Oktober vil blive brugt på undervisning og klargøring af plejehjemmet, så vi som samlet hold er klar til åbningen.