Marianne elsker at kaste sig ud i nye projekter og har blandt andet startet en vinproduktion med sin mand. Hendes hjem er altid åbent for spontane besøg af venner og familie, og det er vigtigt for hende at invitere ind på Solbjerg også. Solbjerg er beriget af en stor støtte fra lokalsamfundet. Marianne nyder, når der for eksempel er gymnastikopvisning på skolen og beboerne er inviteret med. Om sommeren tager hun gerne en tur ud i det blå med sin mand i hans veteranbil. Den skaber også meget lykke, når han kommer forbi Solbjerg og viser den frem. Det bedste, hun ved, er, når hun hører latter og sang på gangene. Havearbejde og selvbyg er to af de ting, Marianne bruger sin fritid på. Hun kan godt lide at pusle om blomsterne og gør det også ofte på Solbjerg. Hun nyder, når personalet tager initiativ til matadoraften, og når produktionsskolen kommer forbi for at lægge manicure.

Det er de små hverdagsting og nærværet, der betyder noget.
Marianne Pind

Derfor laver hun også avisen Solstrålen til beboerne og de pårørende, så de kan følge med i, hvad der sker på Solbjerg.