Gå til hovedindhold

Dagligdagen på Bjørnshøj

Læs mere om livet på Bjørnshøj: Aktiviteter, mad og faciliteter.

Indhold

    På Bjørnshøj plejehjem har vi fokus på, at beboerne får så god en hverdag som muligt. Der er en god stemning, hvor vi tager hensyn til alle beboerne og deres individuelle ønsker og behov til fx menu og aktiviteter.

    Aktiviteter

    Vi har både faste aktiviteter i løbet af ugen og særlige arrangementer i løbet af året. Vores faste aktiviteter er styret og drevet af vores frivillige, medarbejdere og vores omsorgsmedarbejder.
    I tæt samarbejde skabes der mange gode oplevelser for beboerne.

    Har du som familie, pårørende eller frivillig mod på at give en hånd med, så kontakt forstanderen på Bjørnshøj, Jesper Bech Østerlev Sambleben på tlf. 41 87 32 11

    Eksempler på aktiviteter:

    • Busture ud i det blå
    • Cykeltur på vores duo-cykel/cykel-rickshaw
    • Onsdagssang
    • Gymnastik
    • Bagning, hvor beboerne deltager
    • Træning
    • Grillaftener
    • Banko
    • Herrefrokost

    På Bjørnshøj har vi netop lavet et mindre træningsrum, som alle beboere er velkomne til at bruge. Du kan få hjælp af vores fysioterapeut og ergoterapeut, hvis du har brug for det.

    Udeliv

    Vi har en dejlig aflukket gårdhave, som vi bruger til at gå ture i og kigge på blomster. Vi har også en herregårdsgynge, hvor du kan få en stille gyngetur. På forårs- og sommerdage drikker vi også eftermiddagskaffe i haven og griller til både frokost og aften.

    Kæledyr

    På Bjørnshøj har vi et fuglevoliere i gårdhaven, som er til stor glæde og fornøjelse for beboerne. Derudover har vi to store akvarier med farverige fisk.
    Både fugle og fisk bliver passet med stor omhu af to af vores beboere.

    Sidst opdateret: 2. august 2024