Gå til hovedindhold

Velkommen

Havkær er beboernes hjem.

Indhold

    Når du flytter ind hos os på Havkær, er vi opmærksomme på, at dit liv og dine vaner flytter med dig. Det tager vi højde for, og det er vigtigt, at alle beboere føler, at de bor i deres eget hjem. Her skal du kunne gøre og leve som du plejer, også selvom medarbejderne hjælper med mange af de daglige gøremål.

    På Havkær nyder vi vores skønne udearealer. Hvert hus har egen gårdhave, hvor vi gerne samles og hygger med hinanden. De fire huse er forbundet af gange, som giver følelsen af, at vi er et fælles hus.

    Vi opdaterer løbende kalenderen med spændende og stimulerende aktiviteter, som så vidt muligt passer til beboernes interesser og funktionsniveau. Mange af disse er arrangeret af frivillige, som er med til at berige hverdagen for vores beboere.

    Ledelsen på Havkær består af forstander Camilla Skov Andersen og viceforstander Lene Rønde.

    Vi glæder os til at byde dig velkommen. 

    Sidst opdateret: 13. august 2024