Gå til hovedindhold

Boliger

Se mere om boliger og faciliteter på Sabro.

Indhold

    Bygningerne på Sabro Plejehjem er opført i henholdsvis 1976 og 1982, men er alle renoverede og moderniseret efter 2008.

    Vi har i alt 30 boliger fordelt på tre enheder. Sabro Kirkevej 151 har to etager med 12 boliger i stuen og otte på 1. Sal. Det er alle toværelses lejligheder på 78 m2. I stueetagen er der udgang til en lille terrasse og på 1. sal til en fransk altan.

    På Sabro Kirkevej 153-171 er der ti boliger i stueplan. Det er toværelses lejligheder på 83 m2, som alle har udgang til en lille have med terrasse og udhus.

    Lejlighederne er indrettet med stue, soveværelse, badeværelse og et lille tekøkken. Alle lejligheder har et lille depot til rådighed.

    Fra alle boliger er der udgang til gangareal og herfra adgang til fælles spise- og opholdsrum samt vaskeri mm.

    Plejehjemmet er placeret i et hyggeligt og overskueligt lokalsamfund med gode indkøbsmuligheder, daginstitutioner og skole. Der er 14 km. til Aarhus centrum, og bussen kører næsten fra plejehjemmets dør.  

    Hvis du gerne vil visiteres til en bolig på Sabro plejehjem, skal du kontakte Sundhed og Omsorgslinjen på telefon 87 13 16 00.

    Sidst opdateret: 21. maj 2024