Gå til hovedindhold

Pårørende og frivillige

Se hvem du kan kontakte, hvis du vil være frivillig. Læs også om vores plejehjemsråd.

  • Læs op

Indhold

    Frivillige

    På Skovvang har vi en stærk tradition for et godt samarbejde med frivillige.
    Som frivillig kan dine opgaver være meget forskellige, afhængigt af hvordan og hvor meget du ønsker at engagere dig. Det er op til dig som frivillig, hvor meget tid og energi du vil bruge, og om du vil komme ugentligt, månedligt eller til enkeltstående arrangementer.
    De små ting gør en stor forskel.

    Frivillige opgaver kan fx være:

    • Gåture i haven
    • Borddækning ved fester og højtider
    • Skabe nærvær og sidde ved beboeren
    • Bladre i en sangbog og deltage i fællessang
    • Læse højt fra en avis eller bog
    • Deltage sammen med beboere, når vi har besøg af besøgshunden
    • Sy, strikke, ordne blomster
    • Lytte til eller spille musik med beboeren
    • Pynte op til højtider som jul og påske
    • Være chauffør på udflugter i vores minibus
    • Deltage i DanseCafé og byde beboere op til dans
    • Være medvært ved arrangementer
    • ”Cykelpilot” på en rickshawcykel, hvor beboere bliver ledsaget af medarbejder

    Som frivillig ser vi dig som en betydningsfuld person, der hjælper til med at skabe oplevelser, livsglæde og fornøjelser for vores beboere. En god kontakt til beboeren er vigtig. For at vi lykkes med det, er det afgørende, at vi er i løbende dialog om roller og opgaver. Du har derfor en kontaktperson, som er ansvarlig for alle frivillige, og du klædes på til opgaven.

    Som frivillig på Skovvang møder du andre frivillige, hvis du deltager i aktiviteter på tværs af huset.

    Hvis du har lyst til at høre mere om frivillighed på Skovvang, så kontakt Frivillig- og pårørendekonsulent Marianne Østergaard Jensen, marojens@aarhus.dk, telefon 41 85 42 00.

    Plejehjemsråd

    Det er af stor betydning at inddrage beboere, familie og pårørende i hverdagen på vores plejehjem. Derfor har vi et råd bestående af pårørende, frivillige samt lederen af Skovvang. Frivillig- og pårørendekonsulenten deltager også i møderne.

    Rådets medlemmer er:
    Benny Svinth Nielsen (formand)
    Søren Seeberg Sørensen (næstformand)
    Annemette Bach
    Mette Petersen

    Repræsentanter udefra:
    Flemming Westergaard (repræsentant fra Ældrerådet i Aarhus Kommune)
    Carsten Haugaard Nielsen (præst i Christianskirken og på Skovvang)

    Sidst opdateret: 07. marts 2024