Gå til hovedindhold

Velkommen

Plejehjemmet Sifsgård er beliggende i Åbyhøj med skøn udsigt til både byliv og rolige grønne områder.

  • Læs op

Indhold

    Sifsgård er bygget i 2013 og rummer 56 boliger, som er fordelt på fire etager. Fra de fleste boliger er der udsigt til grønne arealer i Åbyparken og tæt ved plejehjemmet findes flere dagligvarebutikker. På første og anden sal er der adgang til en altan og i stuen er der adgang til en fælles terrasse og vores have, hvorfra der er nem adgang til den grønne park.

    Vores vision på Sifsgård er at skabe et godt sted at leve og bo. Med det fokus forsøger vi at skabe en hverdag for den enkelte beboer, hvor meningsfulde aktiviteter gribes ud fra beboernes ønsker, behov og mål. Livskvalitet og selvbestemmelse er omdrejningspunktet i vores arbejde og vi gør meget ud af at skabe en god overgang til livet på plejehjemmet. Ved indflytning taler vi bl.a. om, hvad målet med livet på Sifsgård er for den enkelte og hvordan vi som ledelse og medarbejdere kan understøtte målet. 

    Plejehjemmet er bygget og indrettet med udgangspunkt i hjemlighed. Vi har fokus på at få skabt en god og tryg hverdag, hvor både beboere og pårørende føler sig godt tilpas. Foran hoveddøren til hver bolig hænger en lille tavle, hvor man kan sætte et billede eller lignende op, som gør, at indgangen til ens bolig er mere personlig og hjemlig.

    På alle etager er der et stort fælles spiseområde samt et hyggeligt tv-hjørne. De enkelte etager er udsmykket med forskellige farver, som skaber ro, tryghed og genkendelighed. Vi arbejder på at skabe et hyggeligt miljø på alle vores fælles arealer med malerier, blomster, grønne planter og pyntegenstande, som skaber liv og minder for beboerne.

    Ledelsen på Sifsgård består af forstander Rikke Lyck Valentin, viceforstander Annemette Gissel  og viceforstander Helena Nielsen Stungdal.

    Vi glæder os til at byde dig velkommen.   

    Sidst opdateret: 19. september 2024