Forstander Birgit Wienke Jørgensen
Birgit nyder traveture i al slags vejr, og det er vigtigt for hende, at beboerne også har den mulighed, så Kildevang har masser af regntøj, gummistøvler og regnhatte til fri afbenyttelse.
Hjemmehygge er højt prioriteret i Birgits liv. Hun har krukker med blomster og elsker Kildevangs have. Herfra plukker hun gerne en buket til bordene, som kan skabe liv, glæde og varme i stuerne. Birgit synes, at det er enormt hyggeligt, når Hørning Produktionsskole kommer forbi og laver manicure, selvom det betyder, at nogle af beboerne ikke mener, de kan skrælle kartofler med deres nye negle.
Birgit ønsker, at hverdagen bliver planlagt med beboerne og familierne. Dem, der vil og kan, skal kunne give en hjælpende hånd, og døren står altid åben, ligesom til et hvert andet hjem. Så kom endelig og bank på.